1996 “Granma”

– Cuba en Bicicleta, af Tomas Gutierez Alea.

Tomas Gutierez Alea var en af Cubas internationalt anerkendte filminstruktører.
Bl.a. kendt for “Jordbær og Chokolade”, “Fresa y Chocolate”. Denne korte kommentar til dokumentarfilmen “Cuba på Cykel”, var det sidste han skrev i sit liv.

“Cuba på Cykel” er ikke en turist-dokumentarfilm, langtfra.
For at pleje sin nysgerrighed, krydsede denne omstrejfende dansker vores ø fra øst til vest.
Alene, på en kinesisk cykel og med blot en lille skilling på lommen.
Han ønskede at efterlade et vidnesbyrd om denne rejse, dette eventyr.
Han tilstår, at han kun var bange en enkelt gang : 2 mænd på en motorcykel forfulgte ham, og han måtte gemme sig til faren var drevet over. Men han fortæller også, at han ellers ikke var udsat for uheld på turen.
Udstyret med et kamera, og uden at kende en sjæl på forhånd.
Han lærte folk at kende på vejen, under de forhold der gør sig gældende i det virkelige liv. Han havde ingen intentioner om at dømme om noget på forhånd.
Uden nogen form for retorik, hverken for at forskønne virkeligheden, eller for at skæmme den, viser han den lidet attraktive side af vores samfund. Han viser det som tilfældet bragte for dagen. Han talte med hvem som helst han stødte på. Han registrerede de spontane dialoger og betragtninger, som var grundlaget for deres udtalelser.
I filmen finder man også “billederne”. Alt det som han stødte på på sin vej. Alt med en stor frækhed og en humor, som vi absolut ikke er vant til.
Han opdager og afdækker det virkelige og ægte menneske.
Det menneske som vi støder på hver dag.