1996 “Kosmorama”

– af Carl Nørrested.

VÆRD AT SE…

Ikke en rejsefilm, men en roadmovie.

En dansk videoproduktion fra Det Danske Filmværksted vakte furore ved den internationale filmfestival i La Habana, december 1995. Det var 36-årige Stig Hartkopfs timelange Cuba på Cykel. Den har nogenlunde samme naive egenskaber som Jacob Holdts diasserie “Amerikanske Billeder”, dog uden at ville frelse.
Stig Hartkopfs første produktion hed meget betegnende Jeg Rejser for at Overleve, 1994, om Den Transsibiriske Jernbane, Kina og Vietnam. Året efter besluttede han med fornødne spanskkundskaber at cykle Cuba igennem på en lokalt købt kinesisk cykel ($ 35), med dansk sparsomt ekstratilbehør og lappegrej samt et Hi-8-kamera.

Hi8 – kameraet har alle anset for at være amatørudstyr. Folk lader sig under alle omstændigheder ikke forstyrre af det og instruktøren har da heller ikke ladet det indregistrere, men brugt det som en slags nysgerrig opsøgende dagbog. Men det kan ingenlunde have været fareløst. Problemerne fremgår kun sporadisk af instruktørens løbende kommentar. Hartkopf er så naiv en rejsende, at han tager for meget for givet, prøver ikke på at dramatisere og følger blot dagbogen i sin egen pikareske kontinuitet, mens selve forløbet nærmest råber på en omredigering, hvis man holder sig til gængs dramaturisk continuity. Det giver dog en oplagt charme.

Det er bestemt ikke eksperten der kommer til Cuba. Det er en rejsende der ikke ved meget andet end at Cuba er et kommunistisk samfund regeret af Fidel Castro og at der produceres cigarer. Den egentlige ballast er menneskelig tiltro og ekstrem nysgerrighed. De fleste kontakter på cykelturen reagerer slet ikke på kameraet og giver bramfrit mange drøje udsagn om dagligdagen på Cuba. Efter ekspeditionen bliver cyklen samt dens grej givet tilbage til folket. Intet andet medie kunne give dette Cuba-billede – uimponertheden vækker fortrolighed.
Rammen om filmen er det eneste kunstgreb der i sort/hvid skildrer nogle mekanikeres forsøg på at få et amerikansk dollargrin til at køre. Til sidst kører det ( i farver ) med møje og besvær gennem byen. Det skal nok passe at virkeligheden har været, at mekanikerne konkret startede deres projekt da Stig Hartkopf startede sin cykeltur og at de først fik det fuldført, da han 3 uger efter kom tilbage. En sådan ramme var så påfaldende, at flere cubanere straks har anskuet dette som en allegori på Castro og folket.

Havanafestivalen havde accepteret Hartkopfs skriftlige oplæg og en arbejdskopi uden instruktørens private kommentarer. Da de så den endelige version, fortrød de straks, men da var filmen allerede sat på programmet. Ved visningen blev den rykket over på festivalens mindste forevisningssal. UNEAC, kunstnersammenslutningen, programsatte den dagen efter, hvilket førte til et TV-interview med den danske instruktør, hvor en censureret version af filmen blev vist. Det gav genlyd. Selveste den gamle instruktør Tomas Guiterrez Alea ( Jordbær og Chokolade ), gav den det bedste skudsmål med på vejen. Aldrig har en dansk film vakt så meget postyr å Cuba.
Sært nok vil hverken DR eller SFC antage filmen, men den forsøges nu afsat via TV2’s fremstød i Cannes. Det medfører dog ikke en automatisk visning i TV2.
Det er en sjældent oprigtig video, som bør nyde bedre dansk opbakning.