New Sport Magazine 1992 “Ironman – Triathleternes drøm”

af Stig Hartkopf.

Allerede nu er der nok mange der vil spørge sig selv, hvad er en Ironman og hvad er Triathlon for noget???

Lad os starte med sidstnævnte og slå fast, at Triathlon er en sportsgren for supermotionister, hvor det går ud på at svømme, cykle og løbe en given distance. Mange tror fejlagtigt, at disciplinerne afvikles separat, en slags trekamp. Men det er altså EN sportsgren, der bliver afviklet på følgende vis: – deltagerne lines til start i vandet (normalt svømmes der i sø eller hav), og starten foregår i samlet flok- piger og drenge, damer og mænd i en pærevælling, dog normalt med de hurtigste i forreste række, så de langsommere ikke bliver svømmet ned og drukner.
Der konkurreres på tid, målt fra det øjeblik svømmerne er sendt af sted på den første disciplin, svømning, til de løber over målstregen efter at have cyklet, og sidst, løbet dagens distance. Dvs. at de 3 discipliner afvikles i umiddelbar forlængelse af hinanden. Tiden der går med omklædning, f.eks. når cykelskoene skal udskiftes med løbesko, tæller altså med.

Historie
Men hvem fandt egentlig på at kombinere tre velkendte sportsgrene til en : Triathlon. For at få svaret, må vi begive os godt og vel 12 år tilbage, nærmere betegnet til en ø-gruppe, der er omgivet af megen romantik, eventyr og smukke kvinder, – Hawaii.
Amerikanske marinesoldater kom, under en diskussion om udholdenhed,, frem til, at den optimale “styrkeprøve” måtte vær e en sammenlægning af sportsgrenene svømning, cykling og løb. Der eksisterede allerede på øerne 3 adskilte konkurrencer i de 3 discipliner, – Waikikis3,8 kilometer havsvømning, cykelløbet Oahu rundt på 180 kilometer og Honolulus Marathonløb på den nok så kendte distance 42 kilometer og 195 meter.
Netop disse distancer blev valgt til den store udholdenhedsprøve, og marinerne havde nu lagt grunden til det vi i dag kender som Triathlon. En utrolig test af kroppens evne til at udstå strabadser, hvor den enkelte kan forsøge at overskride nogle fysiske og psykiske grænser af hidtil ukendt dimension.

Populariteten
Fra den første konkurrence blev afholdt i 1978 og op til i dag, har man oplevet en udbredelse af sporten, som ikke har haft sit sidestykke i nyere tid, ja, måske endda nogensinde.
Hvorfor Triathlon er blevet så populært på så kort tid, kan være svært at svare på, og der er sikkert mange årsager. Bl.a. ønsker mange mennesker i dag at dyrke sig selv, sin krop, overskride individuelle grænser, hvor du er helt alene om præstationen. Se bare på nogle af de andre sportsgrene, der er IN i disse tider. Det er sportsgrene, der ligesom Triathlon, giver udtryk for en livsstil. Udøverne går helhjertet ind for sagen, danner mode med det specielle udstyr og outfits : Windsurfere, Mountainbikere, Bjerg-friklatrere, ja, og sikkert mange flere.

Andre veje
Der er i hvert fald mange, som ikke længere ønsker at deltage i de traditionelle holdsporter med gruppepres og præstationsræs, faste træningstider i haller og på baner, og hvor det altid afhænger af et helt holds væren oppe på dupperne. Disse har i Triathlon fundet en sportsgren, hvor de kan træne, når det passer dem, og stort set hvor det passer dem, deltage i konkurrencer og i mål være opfyldt af en usigelig glæde over at have gennemført… selv om de blev nummer sjok! , – og i hvilken anden sportsgren jubler den, der kommer sidst i mål?

Ironman i Danmark
Det hele startede altså med Ironman, “JERNMANDS-distancen”, men i dag behøver man ikke begive sig ud på den fulde distance for at få berøring med sporten og atmosfæren. Der er i dag i Danmark noget for enhver smag. Helt ned til en tiendedel af Ironman-distancen. Så praktisk taget alle, der behersker de 3 former at komme fremad på, kan være med og bagefter føle sig som en “lille” Jernmand.
Den største begivenhed indenfor Triathlon herhjemme i 89 var uden tvivl afviklingen af Europamesterskaberne på den fulde distance. Løbet blev afviklet i og udenfor Rødekro i Sønderjylland.
26 kvinder og 554 mænd fra hele Europa stod klar til start kl. 7:00 om morgenen. Nogle med udsigt til en konkurrence, der ville være afviklet i løbet af ca. 8 1/2 time, andre blot med håbet om at gennemføre indenfor den maksimalt tilladte tid på 16 timer.

Løbsreferat
Det blev et meget vellykket arrangement, bl.a. uden dødsfald denne dag. Kvindernes tætte og spændende opgør og afslutning, blev oven i købet transmitteret af sporten på TV2.
Statistik er ofte kedelig læsning udelukkende for indviede, men her alligevel nogle interessante tal : af samtlige 580 startende gennemførte 458, den hurtigste var en hollænder i tiden 8 timer 27 min., den som løb sidst i mål – ikke at forveksle med den dårligste… det er Triathlon, det her!!!, var ude og svede i 15 timer og 43 minutter!
Ældste Ironman på dagen var 70 år, ældste Ironkvinde 46 år, og hun gennemførte på 13 timer og 51 minutter.
Man skal så vidt være uhyre heldig for at støde på en dansk Ironman eller -kvinde. Dem er der kun 216 af, heraf bare 9 kvinder. De må godt nok føle sig seje.
De fleste der ikke gennemførte, udgik pga. udmattelse. Nogle havde vrøvl med cyklen, andre blev diskvalificeret for “at ligge på hjul”, og nogle var totalt stivfrosne efter den lange svømmetur i en hamrende kold Jels sø. De faldt simpelthen af cyklerne, da kroppen rystede af kulde.
Triathlon er en sport, hvor al hjælp udefra er forbudt. Det gælder om at komme igennem udelukkende på egen vilje og styrke. Derfor må man bl.a. ikke udnytte den læ man får for vinden, når man cykler helt op bag en anden Triathlet. Man skal minimum holde en afstand på 10 meter af nærmeste baghjul. Bliver man overhalet, skal man faktisk lade sig falde de 10 meter tilbage, og ikke falde for fristelsen. Bliver det set af løbskommissærerne, tages man ud af løbet. Punkteringer og andre “maskinfejl”, skal man også selv udbedre.

Fornuftige mennesker
Undertegnede blev selv Ironman for første gang til omtalte konkurrence i Sønderjylland.
Gennemførte i den flotte tid 12 timer og 14 minutter. Jeg er siden ofte blevet spurgt om, hvorfor jeg dog i himlens navn udsætter mig selv for den slags strabadser. “Det kan da ikke være sundt”, ytres der. At give et entydigt svar er svært, men mon ikke Triathlon nok er ganske sundt at beskæftige sig med. Man render jo ikke rundt og gennemfører en Ironman sådan “hver dag”, og læser man statistikken med de mange gennemførende, kan man regne ud, at langt de fleste har forberedt sig uhyre grundigt til opgaven.
Triathleter er fornuftige mennesker, hvilket selvfølgelig er skrevet lidt i spøg – men hvem ved, måske det endda har et gran af sandhed i sig.
Gennemfører du selv en Ironman en dag, vil du opleve, at det giver dig en utrolig indre styrke og selvtillid. For der er igen der kommer let i mål her – og har du først klaret sådan en udfordring, ja, så kan du brand brøle mig klare ALT!!!