Artik012DK

STIGFILM.DK

Stig Hartkopf // Eventyrer // Filmmand // Foredragsholder

"Travel to Survive"

Artikler

________

Berlingske Tidene 1998 “Til Grønland på cykel”

 

– af Karin Eriksen.

 

 

Kun få har gjort Grønland på cykel, og færre med et kamera i baglommen, men eventyreren og filmmanden Stig Hartkopf tog turen sidste år, og har nu fået filmen færdig så den er klar til den første åbne publikumspremiere i Sneak Bar i Filmhuset i morgen aften. 


“Grønland på Cykel” er den sidste i trilogien “Færøerne, Island, Grønland... på Cykel”!


Dokumentarfilmene følger en mand og hans cykel, der fører og på vild- og afveje i tre afsidesliggende samfund i det nordlige Atlanterhav. 


Stig Hartkopf, der var et dogmeprojekt længe før begrebet blev opfundet, oplever, at hans flotte og anderledes dokumentarfilm sælger ganske godt i udlandet, “Cuba på Cykel” er for eksempel solgt til mere end 20 landes TV stationer, mens det herhjemme desværre er vanskeligere at komme til at se filmene. 


Men chancen er der i morgen i Sneak Bar, hvor Filmhuset hver torsdag fra kl. 20 i efterårs- og vintermånederne viser en række ucensurerede produktioner fra Filmværkstedet. Der er gratis adgang efter princippet, først til mølle... 


I sin nye film, der vises kl. 21T45, begynder Stig Hartkopf optagelserne, da han med sin cykel bliver sat af propelflyet 200 kilometer nord for polarcirklen, og i Illulissat, Jacobshavn, starter forberedelserne til sin tur. 


Han møder fangeren, cykelhandleren, hundeslædeeksperten, radiomanden, thaipigen og den bulgarske spillemand. Og i mødet med befolkningen og ikke mindst hundene kommer der en række sæl- og morsomme oplevelser i kameraet.


“Færøerne, Island, Grønland... på Cykel” kan også købes på video hos 


Dupont Cykler på Østerfælled Torv og i Filmhusets Bog- og Videohandel, Vognmagergade 10. 


Billedtekst : Cykler og sne er ikke den bedste cocktail, så Stig Hartkopf var glad, da han fik et lift af Else Hansen ud i den grønlandske ødemark.

 

Copyright © Stig Hartkopf / www.stigfilm.dk - All Rights Reserved.